Arkiv for indlæg tagget med "politiken"


Politiken.dk opfordrer besøgende til at installere IE6. Wait, what?

Via ninajansen på Twitter, faldt jeg over en side på politiken.dk, hvor besøgende opfordres til at installere Internet Explorer 6 eller Netscape 6.

Gammel meddelelse fra politiken.dk om IE6

Gammel meddelelse fra politiken.dk om IE6

Det drejer sig med stor sandsynlighed om en gammel besked, som er gået i glemmebogen og ikke opdateret. Men det er nu alligevel en smule uheldigt, for jeg tvivler ærlig talt på at udviklerne hos Politiken støtter op om budskabet i den besked, især set i lyset af at et andet site ejet af JP/Politikens Hus, for nylig er begyndt at opfordre til opgradering. Her taler jeg naturligvis om ekstrabladet.dk.