Arkiv for indlæg tagget med "google"


YouTube dropper IE6 den 13. marts

Som tidligere nævnt er Google i gang med at udfase IE6-understøttelse i en række af deres webprodukter. Turen er nu ved at komme til YouTube, som den 13. marts vil begynde at vise IE6-brugere en besked om at de bør opgradere, når de vil se videoer på det populære videodelingssite.

Læs resten af dette indlæg »

Google udfaser understøttelse af IE6

Google er begyndt at udfase understøttelsen af IE6 i en række af deres webapps. I første omgang drejer det sig om Google Docs og Google Sites, som i IE6 vil have stærkt begrænset funktionalitet.

Senere skulle turen også komme til de andre apps, som fx Gmail.

Læs mere hos TechCrunch. Og læs mere her på sitet om hvorfor det er en dårlig at bruge IE6.

Sikkerhedshul i alle versioner af Internet Explorer

Den sidste uges tid har en af de største historier i teknologiverdenen været Googles bekendtgørelse om at de muligvis vil stoppe deres forretninger i Kina. Googles forklaring for den pludselige ændring i holdning til Kina er, at Google og andre store amerikanske virksomheder var udsat for et cyberangreb, som muligvis har rødder i det kinesiske regime.

Internet Explorer spiller en vigtig rolle i denne sag, da det var et sikkerhedshul i netop IE, der var med til at gøre angrebet muligt. I Tyskland er man gået så vidt at fraråde befolkningen at bruge IE. Sikkerhedshullet eksisterer i både Internet Explorer version 6, 7 og 8, dog skulle de forbedrede sikkerhedsforanstaltninger i version 8 gøre det mere besværligt at udnytte sikkerhullet. Derfor opfordrer Microsoft til at man opgraderer til Internet Explorer 8. Denne opfordring støttes der naturligvis op om her hos drop-ie6.dk.